Om Veje (Live) - Bogfinkevej translation in German

Om Veje (Live)

Vi kører, vi kører
Jeg' så fucked up, du ka' se det på min' hæved' øjn'
Kommer hjem fra byen - ses om halvandet døgn
For jeg kender nogle smutveje
Der nok ender med, at jeg ender op i en bus på vej til Uruguay
Men hey, jeg ka' ikk' benægt' (nej)
Siden jeg var en bette knægt' har jeg været et fuck-up med overlæg
Haters gon' hate på det, selv hvis jeg var en marionetdukke
Var min dukkerfører så plør', at der ikk' var tjek på det
Mayn, jeg' ikk' den store stifinder
Der' noget gaudi i mig - ingen lige linjer
Så jeg går rundt, rundt, rundt i ring og siger en mas' dumme ting
Og farer vild, når jeg kigger på måneskin
Og det gør jeg rimelig tit
Nogle vil nok ogs' sig' lidt for tit
Men fuck jer, for jeg vil heller flygt'
End jeg vil følg' villavejes trivielle forløb
Så hey baby, jeg ved godt, jeg nogle gange går mig nogle omveje
Men så længe jeg ka' stå oprejst
Sku' jeg nok ku' finde hjem, ogs' selvom jeg slår mig
Og det ta'r mig det dobbelte liv
For baby, jeg' så fucked, jeg alt ofte går mig nogle omveje
Men så længe jeg ka' stå oprejst
Sku' jeg nok ku' finde hjem, ogs' selvom jeg slår mig
Og det ta'r mig det dobbelte liv (det dobbelte liv)
Hvorfor drak jeg mig så fucking stiv?
Vågner op i Mejlgade i et kollektiv
Og jeg bor kun et par gader væk
Men i går havde det nok stadigvæk taget mig en dekade og halt' hjem
Alle ting sejler - spejler mig i smadred' busskure
Og latinerkvarterets skæve husmure
Haters gon' hate på det, og livet er en so
Men jeg står ikk' og råber: "Hey, hvor ska' du hen, smukke?"
For jeg gider ikk' mis' noget - ikk' føle mig forbigået
Så jeg ender med at springe over, der hvor gærdet har pigtråd
Jeg ved, du synes, jeg burd' stram' op, måske få et bankjob
Men jeg er så'n: "Hey"
Skæbnen opererer med sin' øjn' lukked'
Og jeg står ved døren og fægter med nøglehullet
Med skræmmer på mine skuldre
For hvis jeg ikk' ku' mærk', hva' jeg havde lært
Ville det ikk' være det værd
For baby, jeg ved godt, jeg nogle gange går mig nogle omveje
Men så længe jeg ka' stå oprejst
Sku' jeg nok ku' finde hjem, ogs' selvom jeg slår mig
Og det ta'r mig det dobbelte liv
For baby, jeg' så fucked, jeg alt ofte går mig nogle omveje
Men så længe jeg ka' stå oprejst
Sku' jeg nok ku' finde hjem, ogs' selvom jeg slår mig
Og det ta'r mig det dobbelte liv, det dobbelte liv

Über Umwege (Live)

Wir fahren, wir fahren
Ich bin so kaputt, du siehst es an meinen geschwollenen Augen
Komm' heim aus der Stadt - wir sehen uns in anderthalb Tagen
Denn ich kenne ein paar Abkürzungen
Die wahrscheinlich dazu führen, dass ich in einem Bus nach Uruguay lande
Aber hey, ich kann es nicht leugnen (nein)
Seit ich ein kleiner Knirps war, war ich mit Absicht ein Versager
Hater werden es haten, selbst wenn ich eine Marionette wäre
Wäre mein Puppenspieler so betrunken, dass er es nicht unter Kontrolle hätte
Mann, ich bin nicht der große Pfadfinder
Da ist etwas Gaudi in mir - keine geraden Linien
Also lauf ich im Kreis herum und sage 'ne Menge dummes Zeug
Und verlauf mich, wenn ich den Mondschein betrachte
Und das mach ich ziemlich oft
Manche würden wohl auch sagen, etwas zu oft
Aber scheißt drauf, denn ich will lieber fliehen
Als dem trivialen Verlauf der Reihenhaussiedlungen zu folgen
Also, hey Baby, ich weiß, ich nehme manchmal ein paar Umwege
Aber solange ich aufrecht stehen kann
Sollte ich wohl nach Hause finden können, auch wenn ich mich verletze
Und es mich das doppelte Leben kostet
Denn Baby, ich bin so kaputt, ich nehm' allzu oft ein paar Umwege
Aber solange ich aufrecht stehen kann
Sollte ich wohl nach Hause finden können, auch wenn ich mich verletze
Und es mich das doppelte Leben kostet (das doppelte Leben)
Warum hab' ich mich so verdammt besoffen?
Wache auf in der Mejlgade in einer WG auf
Und ich wohne nur ein paar Straßen weiter
Aber gestern hätte es mich wahrscheinlich trotzdem ein Jahrzehnt gekostet, nach Hause zu humpeln
Alles schwimmt - spiegle mich in zerschmetterten Bushaltestellen
Und den schiefen Hauswänden des Latinerkvarters
Hater werden es haten, und das Leben ist eine Hündin
Aber ich steh' nicht da und rufe: "Hey, wo willst du hin, Hübsche?"
Denn ich will nichts verpassen - mich nicht übergangen fühlen
Also lauf ich am Ende dorthin, wo der Zaun Stacheldraht hat
Ich weiß, du findest, ich sollte mich zusammenreißen, vielleicht einen Bankjob annehmen
Aber ich bin so: "Hey"
Das Schicksal operiert mit geschlossenen Augen
Und ich stehe an der Tür und fuchtle mit dem Schlüsselloch herum
Mit Narben auf meinen Schultern
Denn wenn ich nicht spüren könnte, was ich gelernt habe
Wäre es das nicht wert
Denn Baby, ich weiß, ich nehme manchmal ein paar Umwege
Aber solange ich aufrecht stehen kann
Sollte ich wohl nach Hause finden können, auch wenn ich mich verletze
Und es mich das doppelte Leben kostet
Denn Baby, ich bin so kaputt, ich nehm' allzu oft ein paar Umwege
Aber solange ich aufrecht stehen kann
Sollte ich wohl nach Hause finden können, auch wenn ich mich verletze
Und es mich das doppelte Leben kostet, das doppelte Leben