Jeg Plukker Fløjlsgræs - Elsa Sigfuss translation in German

Jeg Plukker Fløjlsgræs

En vår er kommet så mildt og stille
Med drømmedufte om mark og vang.
På sølvstreng klimprer den friske kilde,
Og fuld af sødme er fuglens sang.
Jeg plukkerfløjsgræs og ridderspore,
Jeg plukker mandstro og jomfrusko.
Men blodet brænder i mine årer,
Mit lille hjerte har ingen ro.

Jeg synger ikke, jeg danser ikke,
Der er så meget, jeg ikke når.
Er jeg bedrøvet? Jeg ved det ikke.
Jeg drømmer bare, og tiden går.
Jeg plukker fløjsgræs, og ridderspore,
Jeg plukker mandstro og jomfrusko.
Snart kommer prinsen fra eventyret,
Mon da mit hjerte kan finde ro.

Hans silkekappe har gyldne knapper,
Kækt gynger fjeren på hans baret.
Og han er mandig og flot og tapper,
Og på hans skjold er der ingen plet.
Jeg plukker fløjlsgræs og ridderspore,
Jeg plukker mandstro og jomfrusko.
Men hvis han ser mig i pigevrimlen,
Mon da mit hjerte kan finde ro.

Lad hjertet hamre, lad blodet strømme,
Mens barmen runder sit hvide lin.
Snart kommer helten fra mine drømme,
... skønt ingen ved det, er han dog min.
Jeg plukker fløjsgræs og ridderspore,
Jeg plukker mandstro og jomfrusko.
Dig gi'r jeg alle mit hjertes blomster,
For du har taget mit hjertes ro.

Ich pflücke Samtgras

Ein Frühling kam so mild und leise,
Mit Träumeduft um Flur und Au.
An Silbersaiten klimpert frische Quelle,
Und voll von Süße ist Vogelgrau.
Ich pflücke Samtgras und Rittersporn,
Ich pflücke Mannstreu und Frauentrost.
Doch brennt das Blut in meinen Adern,
Mein kleines Herz hat keine Ruh.

Ich singe nicht, ich tanze nicht,
Es gibt so viel, was ich nicht schaff.
Bin ich betrübt? Ich weiß es nicht.
Ich träume nur, und Zeit verrinnt.
Ich pflücke Samtgras und Rittersporn,
Ich pflücke Mannstreu und Frauentrost.
Bald kommt der Prinz aus Märchenland,
Ob dann mein Herz wohl Ruhe fand?

Sein Seidenumhang hat goldne Knöpfe,
Keck schwankt die Feder auf seinem Barett.
Und er ist mannhaft und schön und tapfer,
Und auf seinem Schild ist kein Makel gesetzt.
Ich pflücke Samtgras und Rittersporn,
Ich pflücke Mannstreu und Frauentrost.
Doch wenn er mich sieht im Mädchengewimmel,
Ob dann mein Herz wohl Ruhe fand?

Lass das Herz pochen, lass das Blut strömen,
Während sich die Brust im weißen Leinen rundet.
Bald kommt der Held aus meinen Träumen,
... obwohl es niemand weiß, ist er doch mein.
Ich pflücke Samtgras und Rittersporn,
Ich pflücke Mannstreu und Frauentrost.
Dir geb ich all meiner Herzen Blumen,
Denn du hast meine Herzensruh genommen.