Hvorfor Er Lykken Så Lunefuld - Karen Jønsson translation in German

Hvorfor Er Lykken Så Lunefuld

Når vi er glade, ler vi,
Så er vort liv en leg,
Men alt for ofte ser vi,
At lykken går sin vej.
Drømmen om trofast kærlighed
Slutter, før selv vi ved.
Hvorfor er lykken så lunefuld,
Og hvorfor er glæden så kort?
Ak, ofte er livet så meningsløst hårdt.
Hvorfor dog stole på kærlighed
Og hvorfor dog smile derved?
For smilet bli'r tårer, før solen går ned.
Den ven, du tror holder a' dig,
Måske går han fra dig.
Alt det, han gav dig dit ord på,
Og svor på, er glemt.
Hvorfor er lykken så lunefuld,
Og hvorfor er glæden så kort?
Og ham som du elsker, hvorfor går han bort?

De ord, du hvisked' til mig,
Gik jeg og tro' de på,
Men aldrig mere vil jeg
Den samme tillid få.
Alt hvad jeg har i hjertet gemt,
Det har du ganske glemt.
Hvorfor er lykken så lunefuld,
Og hvorfor er glæden så kort?
Ak, ofte er livet så meningsløst hårdt.
Hvorfor dog stole på kærlighed
Og hvorfor dog smile derved?
For smilet bli'r tårer, før solen går ned.
Den ven, du tror holder a' dig,
Måske går han fra dig.
Alt det, han gav dig dit ord på,
Og svor på, er glemt.
Hvorfor er lykken så lunefuld,
Og hvorfor er glæden så kort?
Og ham som du elsker, hvorfor går han bort?

Warum ist das Glück so launisch

Wenn wir froh sind, lachen wir,
Dann ist unser Leben ein Spiel,
Doch allzu oft sehen wir,
Dass das Glück seinen Weg geht.
Der Traum von treuer Liebe
Endet, bevor wir es selbst wissen.
Warum ist das Glück so launisch,
Und warum ist die Freude so kurz?
Ach, oft ist das Leben so sinnlos hart.
Warum denn auf Liebe vertrauen
Und warum denn dabei lächeln?
Denn das Lächeln wird zu Tränen, bevor die Sonne untergeht.
Der Freund, von dem du glaubst, er liebt dich,
Vielleicht verlässt er dich.
Alles, worauf er dir sein Wort gab,
Und schwor, ist vergessen.
Warum ist das Glück so launisch,
Und warum ist die Freude so kurz?
Und er, den du liebst, warum geht er fort?

Die Worte, die du mir zuflüstertest,
An die glaubte ich,
Aber niemals mehr werde ich
Dasselbe Vertrauen haben.
Alles, was ich im Herzen bewahrt habe,
Das hast du gänzlich vergessen.
Warum ist das Glück so launisch,
Und warum ist die Freude so kurz?
Ach, oft ist das Leben so sinnlos hart.
Warum denn auf Liebe vertrauen
Und warum denn dabei lächeln?
Denn das Lächeln wird zu Tränen, bevor die Sonne untergeht.
Der Freund, von dem du glaubst, er liebt dich,
Vielleicht verlässt er dich.
Alles, worauf er dir sein Wort gab,
Und schwor, ist vergessen.
Warum ist das Glück so launisch,
Und warum ist die Freude so kurz?
Und er, den du liebst, warum geht er fort?