Lyrics and translation Katinka - Usynlige sår

Usynlige sår

Det hvar noget de sagde, noget som stadig følger med
Og jeg som aldrig har kunnet kende forskel
På at blive taget i røven
Og kærlighed
Vi' de korte kys i mørket
Et fix der banker i mit blod
Jeg kender dig ikke
Du' en genvej væk fra rodet
I mit hovede
Men nu hvor kroppen har voteret følelsen
Og brusen er forbi
Så ligger jeg her så nøgen
At det eneste jeg er
Er det jeg kan sige

Så jeg holder ved
Jeg holder ved
Jeg holder ved
Men aldrig fast på noget

Jeg holder ved
Jeg holder ved
Jeg holder ved
Men aldrig fast på noget

De lærte os at sige tak
Og at være glad for det vi havde fået
Men det er alt for nemt at vikle sig ud
Af min alt for løse tråd,
Skæve børn vokser også op
Og lær' at gå lige og næsten at stå
Det på de lange linjer jeg farer vild
Jeg kan låne
Men aldrig få

Så jeg holder ved
Jeg holder ved
Jeg holder ved
Men aldrig fast på noget

Og det mit usynlige sår
Jeg er bange for du blir'
Og er bange for du går

Det mit usynlige sår
Jeg er bange for du blir'
Og er bange for går

Så jeg holder ved
Jeg holder ved
Jeg holder ved
Men aldrig fast på noget

Jeg holder ved
Jeg holder ved
Jeg holder ved
Men aldrig fast på noget

Blessures invisibles

C'était quelque chose qu'ils ont dit, quelque chose qui me suit toujours
Et moi qui n'ai jamais pu faire la différence
Entre être prise pour une idiote
Et l'amour
C'étaient ces courts baisers dans le noir
Un fix qui bat dans mon sang
Je ne te connais pas
Tu es un raccourci pour échapper au désordre
Dans ma tête
Mais maintenant que le corps a voté pour le sentiment
Et que le frisson est passé
Je suis là, si nue
Que la seule chose que je sois
C'est ce que je peux dire

Alors je m'accroche
Je m'accroche
Je m'accroche
Mais jamais à rien de fixe

Je m'accroche
Je m'accroche
Je m'accroche
Mais jamais à rien de fixe

Ils nous ont appris à dire merci
Et à être content de ce qu'on avait reçu
Mais il est trop facile de se démêler
De mon fil trop lâche,
Les enfants tordus grandissent aussi
Et apprennent à marcher droit et presque à tenir debout
C'est sur les longues lignes que je me perds
Je peux emprunter
Mais jamais avoir

Alors je m'accroche
Je m'accroche
Je m'accroche
Mais jamais à rien de fixe

Et c'est ma blessure invisible
J'ai peur que tu restes
Et j'ai peur que tu partes

C'est ma blessure invisible
J'ai peur que tu restes
Et j'ai peur que tu partes

Alors je m'accroche
Je m'accroche
Je m'accroche
Mais jamais à rien de fixe

Je m'accroche
Je m'accroche
Je m'accroche
Mais jamais à rien de fixe