Ta' og kys det hele fra mig - Liva Weel translation in German

Ta' og kys det hele fra mig

Melodi: Leonard - Tekst: Poul Henningsen

Det er meget muligt by'n har tårne på,
Men det mor' mig altså mer' en mor'n at gå
I de dæmringslyse gader hjem fra Adlon,
Møde første morgenmænd og sidste natvogn.
En fuld mand med sin sang,
En ismand med sin stang,
Da'en i gang,
Tag og kys det hele fra mig.
De første nette pi'er,
De sidste lette pi'er,
Trætte pi'er,
Tag og kys det hele fra mig!
Jeg syn's at dagen netop ender så kønt,
Sådan med morgenstemning, sollys og grønt.
Byens konkyliesang,
Den københavnske klang,
Lyt engang!
Tag og kys det hele fra mig!

Sikkert nok er by'n et væm'ligt sladderhul,
Pressen er i hvert fald tern 'lig smadderfuld.
Lad dem leve Olsen, Madsen, Ped'rsen, Sør'nsens,
De må lev' for mig med hvem de vil hos Jør'nsens.
Om Hansens kone har
Lidt knas med Jensens far
Det' kun rart,
Tag og hils dem alle fra mig.
Og mon en kvinde kan
Omgås sin forrig' mand?
Ja for fand'n,
Tag og kys dem alle fra mig!
Der er for meg'n moralsk besværlighed til.
Kys I hinanden! Det er kærlighed til.
Hvad folk de laver samm'n,
Det er kun fryd og gamm'n,
Ja og amm'n,
Tag og kys dem alle fra mig!

Voldene, de gamle gader, grønne træer
Lad de andre bare se det kønne der.
Jeg syn's by'n er folket med de åbne aor,
Og hva rar det maj a dar er gronne traor.
Teatret talte dog
Engang det danske sprog
Som en bog,
Tag og hils hr. Nei'ndam fra mig.
Vi snakker kort og klart,
Med kraft og fynd og fart,
Smaddersmart,
Kys det københavnske fra mig!
Der sprækkes fynsk og lollandsk i radio'n,
Tal københavnsk for så får I fat i no'n.
Den brede åbne klang,
Den københavnske slang,
Lyt engang
Tag og kys dem alle fra mig!

Tag og tæl det København, man taler om.
Der' vel tred've, der er lidt rabalder om.
Deres livskald er at vær' notits til B.T.
Tænk, hvis de faldt fra! Gu' ve' hva' by'n så ble' te'.
Så'n folk med virk'ligt navn
Bær' hele København,
Sikket savn,
Tag og hils de tred 've fra mig.
Mon byen standsed' brat,
Hvis disse navne drat'
Fra en nat?
Hils dem alle kærligt fra mig!
Se, hvad turisten ser, den navnløse by,
Strømmen, som bærer København og dens ry,
De tusind cykelpi'er,
Et brus af nikkelstyr,
Sikke pi' er,
Tag og kys dem alle fra mig!

Lanceret af Liva Weel i P.H.-revyen 'På Halen' i Riddersalen 1932. Sangen er en kærlighedserklæring til København.
Komponistnavnet Leonard er pseudonym for Bernhard Christensen.

Nimm und küss es alles von mir

Melodie: Leonard - Text: Poul Henningsen

Es mag wohl sein, die Stadt hat Türme steh'n,
Doch es kümmert mich weniger, wenn ich geh'n
Durch die dämmerhellen Straßen heim vom Adlon,
Treffe erste Morgengäste, letzten Nachtbus schon.
Ein Betrunk'ner mit Gesang,
Ein Eisverkäufer lang,
Lied verklang,
Nimm und küss es alles von mir.
Die ersten netten Mädchen,
Die letzten leichten Mädchen,
Müden Mädchen,
Nimm und küss es alles von mir!
Ich find', der Tag endet so schööööön,
Mit Morgenschein, Sonnenlicht und Grün.
Muschelklang der Stadt,
Der Kopenhag'ner Satt,
Hör mal an!
Nimm und küss es alles von mir!

Sicher ist die Stadt ein g'rässlich' Tratschloch hier,
Die Presse ist auf jeden Fall voll Müllgeschrei.
Leben lassen wir Olsen, Madsen, Petersens, Sörensens,
Sie leb'n für mich, mit wem sie woll'n bei Jörgensens.
Ob Hansens Frau wohl gar
Mit Jensens Papa war?
Wie wunderbar,
Nimm und grüß sie alle von mir.
Ob eine Frau wohl kann
Mit ihrem Exmann dann?
Ja, verdammt,
Nimm und küss sie alle von mir!
Zu viel moralisch' Ärger hier gibt's zu viel.
Küsst euch doch! Das ist doch Liebesspiel.
Was Leut' zusammen tun,
Bringt Fröhlichkeit und Wonn',
Ja und schon –
Nimm und küss sie alle von mir!

Kanäle, alte Straßen, grüne Bäume,
Lass die andern seh'n das Schöööne.
Ich find', die Stadt ist Volk mit offnem Ohr,
Und wie toll das hier im Mai wird jedes Jahr.
Das Theater sprach doch mal
Dänisch wie ein Lese-Saal,
Klug und schal,
Nimm und grüß Herrn Nei'ndam von mir.
Wir sprechen kurz und scharf,
Mit Kraft und Witz und Scharfsinn gar,
Schlagfertig wahr,
Küss das Kopenhag'ner von mir!
Im Radio hört man fünisch und lolländisch schepp,
Sprich Kopenhag'nerisch – dann kriegst du jemand stepp.
Der weite, off'ne Klang,
Der Kopenhag'ner Slang,
Hör mal an!
Nimm und küss sie alle von mir!

Nimm und zähl das Kopenhagen, das man kennt.
Dreißig Leut', um die der Lärm rennt.
Ihr Lebenszweck ist, 'ne Schlagzeil' in B.T.,
Stell dir vor, sie fällt aus – was blieb' wohl von Stadt so eh?
Solche Leut' mit richtig'n Nam'n,
Trag'n ganz Kopenhagen,
Sicher klamm,
Nimm und grüß die Dreißig von mir.
Ob die Stadt stillsteht plötz?
Wenn diese Namen verschwänd'n
Eines Nachts?
Grüß sie alle lieb von mir!
Sieh, was Touristen sehn, die namenlose Stadt,
Der Strom, der Kopenhagen trägt samt Ruhm er hat.
Die tausend Radfahrerinnen,
Ein Rauschen, Stahlgewinn,
Was für ein Sinn,
Nimm und küss sie alle von mir!

Uraufgeführt von Liva Weel in P.H.-Revue "På Halen" in Riddersalen 1932. Das Lied ist eine Liebeserklärung an Kopenhagen.
Das Komponisten-Pseudonym "Leonard" steht für Bernhard Christensen.