Lyrics and translation Marc Facchini - Oppe Fra Rummet

Oppe Fra Rummet

Mere end hundrede år er der gået
Med at finde spor efter noget
Der lever og ånder og tænker som os
Hvad mon der sker den dag vi ser at vi ikke er alene?

Oppe fra rummet er der ikke op og ned
Det eneste her er uendelig evighed
Her er der ingen der kan se at du har grædt
Ingen der kan snørre dig og ingen der har ret
Og alligevel kan du se det hele

Nu hvor du hænger i luften og ser
At vi ikke fylder meget mer'
End pletten på tæppet på gulvet i stuen
Da må du sande at alle vores lande
Kun eksisterer i kraft af hinanden

Jo længere væk fra jorden du kommer
Jo mere ligemeget er vinter og sommer
Og liv og død og blå og rød
Det eneste tilbage er din pande og din hage
Og håbet om at at komme tilbage

Så når du lander på græsset igen
Kan du glædes over at komme hjem
Og kigge på mennesket som én samlet flot
Vi har brug for os alle hvis vi ikke skal falde
Og slå os for hårdt til at rejse os igen

Du haut de l'espace

Plus de cent ans se sont écoulés
À la recherche de traces de quelque chose
Qui vit, respire et pense comme nous
Que se passera-t-il le jour où nous verrons que nous ne sommes pas seuls ?

Du haut de l'espace, il n'y a pas de haut ni de bas
La seule chose ici est l'éternité infinie
Ici, personne ne peut voir que tu as pleuré
Personne ne peut te serrer dans ses bras et personne n'a raison
Et pourtant, tu peux tout voir

Maintenant que tu es suspendu dans les airs et que tu vois
Que nous ne sommes pas plus grands
Que la tache sur le tapis dans le salon
Alors tu dois réaliser que tous nos pays
N'existent que par la force de l'autre

Plus tu t'éloignes de la Terre
Plus l'hiver et l'été sont indifférents
Et la vie et la mort, le bleu et le rouge
Il ne reste que ton front et ton menton
Et l'espoir de revenir

Alors, quand tu atterriras à nouveau sur l'herbe
Tu pourras te réjouir de rentrer chez toi
Et regarder l'humanité comme un seul et magnifique ensemble
Nous avons besoin de nous tous si nous ne voulons pas tomber
Et nous faire trop mal pour nous relever