Liva Weel - Man binder os på mund og hånd - traduction des paroles en allemand

Man binder os på mund og hånd - Liva Weeltraduction en allemand




Man binder os på mund og hånd
Man bindet uns an Mund und Hand
1
1
Gribe efter blanke ting
Nach blanken Dingen greift
Vil hvert et grådigt lille barn
Begierig jedes kleine Kind
Binde andre med en ring
Man bindet and're mit dem Ring
Gør man som helbefar'n
Der Halbwelt ähnlich sind
Tænk, hvor har man stået tit
Denk, wie man oft gestanden hat
Og delt et vindu's paradis
Geteilt vom Fenster Paradies
Helle, helle, det er mit!
Ganz, ganz gehört es mir!
Og livet går samme vis
Und so verläuft das ganze Leben
Man binder os mund og hånd
Sie binden uns an Mund und Hand
Med vanens tusind stramme bånd
Mit tausend Fesseln Zwangsverband
Og det er besværligt at flagre sig fri
Und schwer ist's, sich flatternd zu befreien
Vi leger skjul hos en som ved
Verstecken spielend, nah bei dir
At skærme os mod ensomhed
Beschützt vor Einsamkeit von mir
Med søde kontrakter vi luller os i
Mit süßen Verträgen wiegen wir uns ein
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
Könnten wir verbieten: ich versprech es dir
Var vi vist i kærlighed mere ærlig vej
Kämen wir wohl in Ehrlichkeit offener Liebe bei
De ord vi svor med hånd og mund
Die Worte, Hand und Mund geschworen
De gælder kun den korte stund
Gelten nur die kurze Stund'
Til glæden er borte og alting forbi
Bis Freude vorbei und alles vorüber ist
2
2
Kærlighed og ægteskab
Liebe und Ehestand
Hva' kommer de hinanden ved?
Was haben sie miteinander heut?
Kedsomhedens tomme gab
Langeweiles gähnender Schlund
Til kæben går af led
Bis Kiefern ausgelenkt sind
Elskov er den vilde blomst
Die Liebe ist die wilde Blum'
I gartner hænder går den ud
Im Gärtners Hand verblüht sie bald
Skærmet får den sin bekomst
Beschirmt mag sie noch blüh'n genug
Men blomstrer hedt i storm og slud
Doch blüht sie heiß in Sturmgewalt
Man binder os mund og hånd,
Man bindet uns an Mund und Hand,
Med vanens tusind stramme bånd,
Mit tausend Fesseln Zwangsverband,
Men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri
Doch niemand kann besitzen. Befreien uns frei
I alle kærtegn er en flugt,
In jeder Liebkosung ist Flucht,
De røde sansers vilde flugt
Der wilden Sinn' entfachte Flucht
Fra pligternes travle fortrampede sti
Vom Pflichtentrott vollgetrampelten Weg
Du ikke eje mig, jeg ejer ikke dig
Du darfst nicht besitzen mich, ich besitze nicht dich
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej
Alle meine Küsse sind weder ja noch nein
De ord vi svor med hånd og mund
Die Worte, Hand und Mund geschworen
De gælder kun den svimle stund
Gelten nur die tauml'ge Stund'
Det netop er kysset fra dig jeg ka' li'
Dass grad der Kuss von dir mir angenehm ist
3
3
Møde hvad der venter os
Treffen, was uns erwartet dort
Og ingen ve' hvordan det går
Keiner weiß, wie es geht hernach
Bære skæbnen uden trods
Schicksal ertragen ohne Zorn
Hvad der forestår
Was dann bevor uns auch
Glad ved hver en venlighed
Froh ob jeder Freundlichkeit
Men uden tro, at det bli'r ved
Doch ohne Glaub', es bleibe recht
Søge fred, idet vi ved,
Friede suchend, obwohl wir wissen,
At vi har ingen krav fred
Auf Frieden beanspruchen nicht
Man binder os mund og hånd
Man bindet uns an Mund und Hand
Men man ka' ikke binde ånd
Doch Geist kann nicht gebunden stand
Og ingen er fangne, når tanken er fri
Und keiner ist gefangen, wenn Gedanken frei
Vi har en indre fæstning her
Wir haben hier die inn're Burg
Som styrkes i sit eget værd
Die stärkt im eigenen Wert
Når bare vi kæmper for det, vi ka' li'
Wenn wir nur kämpfen für das, was uns gefällt
Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl
Wer seine Seele aufrecht hält, kennt niemals Knechtschaftsfall
Ingen kan regere det, som vi bestemmer sel'
Niemand kann regieren, was wir selbst bestimmen all
Det lover vi med hånd og mund
Das schwören wir mit Hand und Mund
I mørket før en morgenstund
Im Dunkel vor der Morgenstund'
At drømmen om frihed bli'r aldrig forbi.
Dass Freiheitstraum niemals vorüber sei.
Visen, der har melodi af Kai Normann Andersen, indgik i revykommedien "Dyveke" 31. maj 1940.
Dieses Lied von Komponist Kai Normann Andersen erschien in der Revue "Dyveke" am 31. Mai 1940.





Writer(s): Isam Bachiri, Roger Lenny Martinez, Waqas Qadri, Jeppe Bisgaard, Saqib Hassan, Poul Henningsen, Kasper Villaume


Attention! N'hésitez pas à laisser des commentaires.