Paroles et traduction Vigsø - Råddenskab

Råddenskab

Jeg vågnede, træt og stod sukkende
Op og slentrede kludedukkende udover gulvende
Fra gården til baderummet
Tumlede ind under bruseren
Stoppede op og fik en klump i halsen
Stirrede mig i spejlet måbende,
Da jeg så mine knæ var grå og der var gået mug i dem
Gik tættere på spejlet og prøvede at pille det væk
Men så begyndte min hud at skalle, og falde af så leende let.
Hvad sker der? tænkte jeg
Ventede på et svar fra Gud,
Hun svarede ikk
Og pludselig så hud min stakkels hud, gammel ud.
Men det var først da jeg hostede sort-gråt fælt,
Mudderlignede slam, jeg senere på dagen ringede op til lægen og sagde:
"Jeg ligger herhjemme jeg er ikke mig selv
Min krop forfalder huden skaller, og jeg skal ha hjælp"
Og lægen havde en rolig, smilende stemme
Og efter mit flip, begyndte han så blidt at fortælle, og sagde:
"Du har overskredet sidste salgsdato
Derfor er der helt naturligt gået råd i dig
Det er noget der kommer med alderen, og varer resten af livet
Du har heldigvis kun lidt af det i 12 timer

"Og hvad
Havde du
Egentlig
Troet?
Du må
Ikke
Miste modet
Vi skal
Alle sammen
Blive
Jord igen.
Kisten
Sænkes ned
Ramt
Af gråden"

Det næste der skete var jeg benægtede det hele
Smurte mig ind i creme, tog på job næste dag og glemte det meste
Eller jeg prøvede
Men det var sku svært, da jeg virkelig stank af noget klamt
Så oversprøjtede dramatisk min krop til med deodorant
Havde fået røde øjne var skræntende, sakkende og træt
Men tydeligvis lagde ingen mærke til det, hvilket var rart
Og da jeg fik fri, og ville ta forbi mit træningscenter
Klædte om og så de misfarvede plamager på min mave og hænder
Undgik jeg spejlende, skruede op for musikken
Og skrålede højt med Backstreet boys
Mens jeg pumpede en maskine
Gik efter en time, og undgik bevidst badet, altså,
Bare sådan så ingen sku få kvalme af mig
Og da jeg kom hjem, og ville spille Fifa og høre Wiz Khalifa
Gik der et kvarter, så sad jeg i et usundt indeklima
Så måtte åbne alle vinduer, til der blev så koldt
Jeg gemte mig under dynen som et barn der flygter fra et stormvejr
Til sidt tog jeg mig sammen, ville gøre mig i stand
Og ta make up'en af for at gøre mig klar til drømmeland
Hvorefter jeg så børstede – og tabte 2 tænder og græd
I skam over mig selv, og tænkte på hva lægen havde sagt:

"Og hvad
Havde du
Egentlig
Troet?
Du må
Ikke
Miste modet
Vi skal
Alle sammen
Blive
Jord igen
Kisten
Sænkes ned
Ramt
Af gråden"

Jeg vågnede, sukkede, da aller sidste hudflage
På min krop gennem natten havde besluttet at smuldre af
Skrev en sms til en ven og sagde jeg var bange
Og han svarede tilbage, og vi mødtes med det samme og greb en kaffe
Tågen over København føltes så god da
Jeg følte det skjulte det døde kød jeg nu bestod af
"Kan du se det?" sagde jeg, lynede ned i jakken
Og viste ham mine stakkels hamrende klamme bare arme
Og vi sad der bare
Så hans optegnede linjer i panden,
Og vi fik øjenkontakt, stille, kiggede på hinanden
"Jeg kan ikke se hva' du mener" sagde han smilende
"Men velkommen i de voksnes rækker" drillede han grinende
"Ta nu bare og accepter du' levende ligesom mig
Og alle de andre væsner du kender og ser på livets vej
"Se" sagde han, og det gjorde jeg og på ét split sekund
Var det pludseligt jeg kunne se folk der gik zombi-lignede rundt
Alle havde gangbesvær pga. kroppenes opløsning,
Og min indre pige ville skrige men jeg forholdte mig køligt til det hele
Og prøvede at indse hver en dag som verden ga'
Ikke var noget som man nødvendigvis blev stærkere af
Drak resten af kaffen, og prøvede at samle tankerne
Og vendte mit hoved hen mod min ven, og så hans åbne kranie
Og ind i hans døde øjne, forrevne kinder
Med et fokus på hans blege læber som der talte til mig:

"Og hvad
Havde du
Egentlig
Troet?
Du må
Ikke
Miste modet
Vi skal
Alle sammen
Blive
Jord igen
Kisten
Sænkes ned
Ramt
Af gråden"

Decay

I woke up, tired and sighed,
Got up and strolled clumsily over the floors
From the yard to the bathroom
Stumbled in under the shower
Stopped up and got a lump in my throat
Stared at myself in the mirror, bewildered,
When I saw my knees were grey and mold had grown in them
Went closer to the mirror and tried to pick it off
But then my skin started to peel, and fell off so laughingly easily.
What's happening? I thought
Waited for an answer from God,
She didn't answer
And suddenly my poor skin looked old.
But it wasn't until I coughed up black-grey, nasty,
Mud-like sludge, that later in the day I called up the doctor and said:
"I'm lying here at home, I'm not myself
My body is decaying, my skin is peeling, and I need help"
And the doctor had a calm, smiling voice
And after my freakout, he began so kindly to tell me, and said:
"You've passed your expiration date
Therefore, it's quite natural that you've started to decay
It's something that comes with age, and lasts for the rest of your life
Luckily you've only had it for 12 hours"

"And what
Had you
Actually
Thought?
You must
Not
Lose courage
We are
All
Going
To be earth again.
The coffin
Lowered down
Struck
By grief"

The next thing that happened was I denied it all
Rubbed myself with cream, went to work the next day and forgot most of it
Or I tried to
But it was damn hard, because I really smelled of something foul
So I dramatically doused my body with deodorant
My eyes were red, I was appalling, sobbing and tired
But clearly, no one noticed it, which was nice
And when I got off work, and wanted to stop by my gym
Changed clothes and saw the discolored patches on my stomach and hands
I avoided mirrors, turned up the music
And sang along loudly with the Backstreet Boys
While I was pumping a machine
Left after an hour, and deliberately avoided the shower, I mean,
Just so no one would get nauseous because of me
And when I got home, and wanted to play Fifa and listen to Wiz Khalifa
After fifteen minutes, I was sitting in an unhealthy indoor climate
So I had to open all the windows, until it got so cold
I hid under the covers like a child fleeing from a storm
Finally, I pulled myself together, wanted to get ready
And take off my make-up to get ready for dreamland
After which I brushed – and lost 2 teeth and cried
In shame over myself, and thought about what the doctor had said:

"And what
Had you
Actually
Thought?
You must
Not
Lose courage
We are
All
Going
To be earth again.
The coffin
Lowered down
Struck
By grief"

I woke up, sighed, when the very last flake of skin
On my body had decided to crumble off during the night
Wrote a text message to a friend and said I was scared
And he replied, and we met immediately and grabbed a coffee
The fog over Copenhagen felt so good then
Because I felt it hid the dead flesh I now consisted of
"Can you see it?" I said, lightning up my jacket
And showed him my poor, hammering, clammy bare arms
And we just sat there
Saw his drawn lines in his forehead,
And we made eye contact, quiet, looked at each other
"I can't see what you mean" he said smiling
"But welcome to the ranks of adults" he teased laughingly
"Just accept that you're alive just like me
And all the other creatures you know and see on life's path
"Look" he said, and I did and in a split second
It was suddenly that I could see people walking around like zombies
Everyone had difficulty walking because of their bodies' decomposition,
And my inner girl wanted to scream, but I stayed cool about it all
And tried to realize that every day the world gave
Wasn't necessarily something you got stronger from
Drank the rest of the coffee, and tried to gather my thoughts
And turned my head towards my friend, and saw his open skull
And into his dead eyes, torn cheeks
With a focus on his pale lips that spoke to me:

"And what
Had you
Actually
Thought?
You must
Not
Lose courage
We are
All
Going
To be earth again.
The coffin
Lowered down
Struck
By grief"