Текст и перевод песни Annika Aakjær - Og deres lykke var gjort

Og deres lykke var gjort

Jeg kan ikke lide det, der er mærkeligt
Det kan jeg heller ikke, sagde hun til ham
Og fra den dag var de sammen i medgang uden modgang
Og deres liv var som en endeløs popsang

Og så en dag skete der noget stort
Der gjor' at deres lykke var gjort
For de skulle være mor og far
Så de skyndte sig ud for at købe en stationcar

For der skulle være masser af plads i deres lille familiepalads
Og den umiddelbare lykke
Manglede jo kun det sidste stykke

Og så en nat kom den gode fe, og gjorde Pinnochio til en rigtig dreng
Af kød og blod, og sine meningers mod
Og han kunne lide at krukke, og han ønskede sig en dukke

Og der skulle være masser af plads i deres lille familiepalads
Men den umiddelbare lykke
Manglede stadig et sidste stykke

Åh doktor, jeg tror, vores søn han er skør
Han har lige sagt, han vil være frisør
Og vi skulle aldrig have ladet ham gå til dans
Doktor, tror du, vores søn er svans?

For vi har ikke plads, til mærkelige folk her i vores palads
Og vi ville hellere end gerne ha' betalt, men der findes vist ingen kur for det, der er galt

Åh gud, vi tror, at vores søn han er sær
Han har lige skudt mig med et gevær, i mit hjerte
Han råbte "Så kan du lære det!
Og vil du ikke høre, må du føle en smerte."

Han råbte: "Undskyld, men her er ikke plads til jeres perfekte palads.
Og jeg vil så gerne være fri for jeres hykleri
Og den umiddelbare lykke kan rende mig et stykke"

Et leur bonheur était fait

Je n'aime pas ce qui est étrange
Moi non plus, dit-elle
Et à partir de ce jour, ils étaient ensemble dans la prospérité sans revers
Et leur vie était comme une chanson pop sans fin

Et puis un jour, il s'est passé quelque chose de grand
Ce qui a fait que leur bonheur était fait
Car ils allaient être parents
Alors ils se sont empressés d'aller acheter une familiale

Car il fallait qu'il y ait beaucoup de place dans leur petit palais familial
Et le bonheur immédiat
Ne manquait que d'un petit quelque chose

Et puis une nuit, la bonne fée est venue et a fait de Pinocchio un vrai garçon
De chair et de sang, et avec son propre esprit
Et il aimait faire des bêtises, et il voulait une poupée

Et il fallait qu'il y ait beaucoup de place dans leur petit palais familial
Mais le bonheur immédiat
Manquait encore d'un petit quelque chose

Oh docteur, je crois que notre fils est fou
Il vient de dire qu'il veut être coiffeur
Et on n'aurait jamais dû le laisser aller au cours de danse
Docteur, tu crois que notre fils est un cygne ?

Car nous n'avons pas de place pour des gens étranges dans notre palais
Et nous aimerions bien être payés, mais il n'y a pas de remède à ce qui ne va pas

Oh mon Dieu, nous pensons que notre fils est spécial
Il vient de me tirer dessus avec un fusil, dans mon cœur
Il a crié "Tu vas apprendre !"
Et si tu ne veux pas écouter, tu vas sentir la douleur."

Il a crié: "Excuse-moi, mais il n'y a pas de place pour ton palais parfait ici.
Et j'aimerais être débarrassé de votre hypocrisie
Et le bonheur immédiat peut aller se faire voir."