Текст и перевод песни Ataf - Sommerfugl

Sommerfugl

Yeah
For evigt mærket en del af hjertet
Vil altid føles hul
Du prøver' gemme det du vil glemme det
Ved at holde det skjult
Men jeg kan høre dig og forsøger bare
På at synge din blues
For du en sommerfugl så spred dine vinger ud

Slaget rammer hendes kind lammer hendes sind
For hun havde aldrig nogensinde troet han ville slå hende igen
Nu er hun paralyseret ude af stand til at reagere
Hendes mands dominans gør hende tam og dresseret
Underkuet følelsen brænder under huden
Sjælen skriger hun er i åndeligt underskud
Knust samler hun skårene fra det krus
Han smadrede på vej ud af det her hus bygget på blues
Hun ser spørgsmålstegn i sin drengs øjne
Skal hun fortælle ham sandheden eller fylde ham med løgne
Hun gør det sidste for det' klart det nemmeste
Overbevist om at drengen nok ska' glemme det
Men forgæves hendes ansigt er alt for hævet
Og det er ikke første gang hun er blevet tævet
Men hun lader som om intet er hændt
For snart er klokken fem så kommer han hjem igen

Jeg har forsøgt men nogle ting kan ik' forklares
De skal erfares før de åbenbares
Man må gi' folk den tid det tar'
Før de er parate og åbne for alle de gode råd man har
Desværre er hendes selvværd bedøvet
Hun ligger ned i støvet er usikker ked og bedrøvet
Hun har vænnet sig til at være underdanig
Hans ord smælder når han skælder
Men hun smiler som sædvanlig
Kan gemme sit hjerte men ikke de grå hår
Og dybe rynker der bekræfter hendes sorg
Dette spejlbillede gør hun ikke længere kan lyve
Hun må bryde skallen bruge sine vinger så hun ka' flyve

Du må ik' gi' op og du må ik' sige stop
Så rejs dig blot det går jo nok
Du må ik' gi' op og du må ik' sige stop
Så rejs dig blot det går jo nok
Du ved jo godt hvad der skal til

Hun går ikke længere i blinde nu
Er en anden kvinde nu
Med gejsten og lysten til at vinde nu
Og hun stråler der' ingen mand der råber
Er ik' længere begrænset ka' ik' længere bremses
Står ikke længere det samme sted hun er kommet videre
Selvom mindet til tider stadig springer frem og bider
For hendes kamp har været stor det har sat sine spor
Jeg er hendes førstefødte hun er min mor!

Sommerfugl

Yeah
Forever felt a part of the heart
Will always feel hollow
You try' save it you'll forget it
By keeping it hidden
But I can hear you and just try
Singing your blues
For you a butterfly then spread out your wings

The blow hits her cheek paralyzes her mind
She never thought he would hit her again.
Now she is paralyzed unable to react
Her husband's domination makes her tame and dressy
Subdued feeling of burning under the skin
The soul screams she is in spiritual deficit
Heartbroken, she collects the shards from that mug
He smashed on his way out of this house built on the blues
She sees the questioning in her boy's eyes
Should she tell him the truth or fill him with lies
She does the latter for it's clearly the easiest
I'm sure the boy will forget.
But in vain her face is too swollen
And this is not the first time she has been beaten
But she pretends nothing happened
Because soon it's five o'clock and he'll be back home

I've tried but some things can't be explained
They must be learned before they are revealed
"Give people the time it takes."
Before they are ready and open to all the good advice you have
Unfortunately, her self-esteem is stunned
She lies down in the dust uncertainly sad and saddened
She has gotten used to being submissive
His words burst when he scolds
But she smiles as usual
Can save his heart but not the gray hair
And deep wrinkles that confirm her grief
This reflection makes her no longer able to lie
She must break the shell using her wings so she can ' fly

You must not 'give up' and you must not' say stop
Get up if that's enough.
You must not 'give up' and you must not' say stop
Get up if that's enough.
You know what it takes

She no longer goes blind now
Is another woman now
With the spirit and desire to win now
And she beams there ' no man who shouts
Is ik 'no longer limited ka' ik ' no longer braked
She is no longer in the same place where she lives.
Although at times the memory still jumps forward and bites
For her struggle has been great it has left its mark
I am her firstborn she is my mother!