Текст и перевод песни Kasper Spez - Angst - af Kasper Spez

Angst - af Kasper Spez

Tankerne strejfer mig ikke perifert
De sparker døren ind, og står så bare og hænger i entreen
Svæver som fluer over papiret og nægter at sætte sig,
Scenen er sat, sydfynsk selvbedrag, bord dæk dig,
Men jeg klapper ivrigt ved følelsen ved nakkehvirvlen
Sådan en rigtig menneskefølelse! Den endeløse, hårrejsende tvivlen.
I pendulfart mellem sindssygen og sindsroen
For misbruget avler mistroen, avler at pette med depressionen.
Jeg løfter skamfuldt op i kjolen på hver en diagnose
Sætter mit lille komma i det her djævlens værk, finder ro.
For jeg kan mærke helt herinde, at vi skal helt derud, helt derned
Med fingrene i karakterbogen på ligegyldigheden.
Min angst må forløses i længsel
Og i syner af rædsel og nød
Jeg har længtes mod skibskatastrofer
Mod hærværk og pludselig død
Jeg har længtes mod brændende byer
Mod menneskeracer på flugt
Et opbrud der ramte alverden
Et jordskælv som kaldtes guds tugt.
Dæmonerne driver fra havn i øjnene på en generation der marcherer gaderne i hjemløse savn.
Jeg møder mine i øjenhøjde bag persienner
Hånd i hånd med en kender der fortæller
Vi afskriver os selvmordets luksus når vi bliver forældre.
Jeg trækker Vesterbro hen over mig
Krampagtigt, krumrygget
Det drypper ned fra natten,
Rundhåndet fra mundstykket
Det er en bittersød symfoni, foreviget på deres arme,
Og de griner den ud i natten, lige nok til at dække for arene
Men kig mig i øjnene, der er minestrygere i orkestergraven,
Jeg håber du har øvet koreografien, før du kommenterer inventaret
Du er ikke sceneklar endnu min ven, sondér terrænet
Og pimp autopiloten før du forsøger dig med refrænet.

Angst - by Kasper Spez

My thoughts don't just graze me peripherally
They kick the door in and just hang around in the entrance
Hovering like flies over paper, refusing to settle,
The stage is set, Southern Danish self-deception, set the table,
But I clap eagerly at the feeling at the nape of my neck
Such a real human feeling! The endless, hair-raising doubt.
Swinging back and forth between madness and peace of mind
For abuse breeds mistrust, breeds fiddling with depression.
I shamefully lift up the skirt on every diagnosis
Put my little comma in this devil's work, find peace.
Because I can feel it right here inside, that we have to go all the way out there, all the way down there
With our fingers in the character book of indifference.
My anxiety must be released in longing
And in visions of horror and distress
I have longed for shipwrecks
For vandalism and sudden death
I have longed for burning cities
For races of people on the run
A breakup that hit the whole world
An earthquake called God's punishment.
The demons drive from the harbor in the eyes of a generation that marches the streets in homeless longing.
I meet mine face-to-face behind blinds
Hand in hand with a connoisseur who tells
We write off the luxury of suicide when we become parents.
I drag Vesterbro over me
Convulsively, hunched over
It drips down from the night,
Generously from the mouthpiece
It's a bittersweet symphony, forever etched on their arms,
And they laugh it out into the night, just enough to cover the scars
But look me in the eye, there are minesweepers in the orchestra pit,
I hope you practiced the choreography before you comment on the furnishings
You're not stage-ready yet my friend, scout the terrain
And pimp the autopilot before you try the chorus.