Текст и перевод песни Katinka - Jeg beklager

Jeg beklager

Tænk at noget så yndigt
Kan blive så fordrukkent og til grin
Hvornår forlod vi det og blev til noget andet
Dine ord er som nåle
Men dit blik er som morfin
Vi står stille men tiden er jo gået
Sku' jeg fortælle hvor meget
Jeg har løjet og grædt
Gemt bag dette lag af sort nylon
Jeg håber kun af frygt for at blive væk
For dit ansigt er så fremmed
Og ord er nu så betydningsløse
Før var det det eneste jeg ville have
Og mine hænder er så følelsesløse
Her er ikke mere at tage
Hvornår gik vi fra tosom
Til ensom
Du havde ellers tiltro til det hele
Du går nu tilbage fra hvor du kom
Du har vasket dine hænder rene
Og ord er nu så betydningsløse
Før var det det eneste jeg ville have
Og mine hænder er så følelsesløse
Her er ikke mere at tage
Du du du
Du du du
Du du du du du
Du du du du
Jeg beklager nu
For alt det kaos jeg fik skabt
Alle mine forventningsskabeloner
Mit hoved er fyldt med ord jeg aldrig vil få sagt
Du fortjener meget mere end toner

Je suis désolée

Penser que quelque chose d'aussi charmant
Peut devenir si ivre et ridicule
Quand avons-nous quitté ça et sommes-nous devenus autre chose
Tes mots sont comme des aiguilles
Mais ton regard est comme de la morphine
Nous restons immobiles, mais le temps a passé
Devrais-je te dire à quel point
J'ai menti et pleuré
Cachée derrière cette couche de nylon noir
J'espère seulement par peur de disparaître
Car ton visage est si étranger
Et les mots sont maintenant si insignifiants
Avant, c'était tout ce que je voulais
Et mes mains sont si insensibles
Il n'y a plus rien à prendre ici
Quand sommes-nous passés de deux
À un seul
Tu avais pourtant confiance en tout
Tu retournes maintenant d'où tu viens
Tu t'es lavé les mains
Et les mots sont maintenant si insignifiants
Avant, c'était tout ce que je voulais
Et mes mains sont si insensibles
Il n'y a plus rien à prendre ici
Toi toi toi
Toi toi toi
Toi toi toi toi toi
Toi toi toi toi
Je suis désolée maintenant
Pour tout ce chaos que j'ai créé
Tous mes modèles d'attente
Ma tête est pleine de mots que je ne dirai jamais
Tu mérites beaucoup plus que des sons