Текст и перевод песни Lars H.U.G. - Solen Er Så Rød, Mor

Solen Er Så Rød, Mor

Solen er så rød, mor,
Og skoven blir så sort.
Nu er solen død, mor,
Og dagen gået bort.

Ræven går derude, mor,
Vi låser vores gang.
Kom, sæt dig ved min pude, mor,
Og syng en lille sang!

Himlen er så stor, mor,
Med klare stjerner på.
Hvem monstro der bor, mor,
På stjernen i det blå?

Tror du, der er drenge, mor,
Der kikker ned til mig?
Og tror du, de har senge, mor,
Og sover ligesom jeg?

Hvorfor blir det nat, mor,
Og kold og bitter vind?
Hør den lille kat, mor,
Mjaver og vil ind!
Mågerne og ternerne har ingen sted at bo.
Å, hør, nu synger stjernerne
De synger mig til ro!

Le soleil est si rouge, maman

Le soleil est si rouge, maman,
Et la forêt devient si noire.
Maintenant le soleil est mort, maman,
Et le jour est passé.

Le renard rôde dehors, maman,
Nous verrouillons notre passage.
Viens, assieds-toi sur mon oreiller, maman,
Et chante une petite chanson !

Le ciel est si grand, maman,
Avec des étoiles brillantes dessus.
Qui donc habite, maman,
Sur l'étoile dans le bleu ?

Penses-tu qu'il y a des garçons, maman,
Qui regardent vers le bas vers moi ?
Et penses-tu qu'ils ont des lits, maman,
Et dorment comme moi ?

Pourquoi fait-il nuit, maman,
Et froid et vent amer ?
Écoute le petit chat, maman,
Miaule et veut entrer !
Les mouettes et les sternes n'ont nulle part où aller.
Oh, écoute, maintenant les étoiles chantent
Elles me chantent pour me calmer !