Текст и перевод песни Sebastian - Baglæns Optimist

Baglæns Optimist

Livet forstår man baglæns
Og man er så længe død
Vejen først bulet, så aflang
Man rutsjer fra start med den vældigste fart
Og så går man omkring og er ingen
I et stort univers

Man skifter sin sut
Og klatrer til slut

Alligevel er her også glade
Af kærlighed, lyst, og duften af kød
Af latter der fik én at græde
Fordi denne ende, den bedste af få
Ku' se ud som en død uden mening

Men livet ka' være det bedste der er
Ja, livet ka' være det bedste vi har

Døden forstår man forlæns
Og man er så kort i live
Vejen er strøet med roser
Og fødder har trådt torne fra start
Og så danser man smerten med ingen
I et stort univers

Man hører et trut
Og så er det slut

Alligevel er her optimister
Som væres af varme fra kildernes slud
Som gnister der kom fra i vinteren
Som lavet af fingre os kort med sin glød
Som ku få os at danse og glædes

Da lyset blev tændt
Så kunne vi være
Det var os der bestemt'
Hvor'n livet sku' være

L'Optimiste à l'envers

On comprend la vie à l'envers
Et on est mort si longtemps
Le chemin d'abord bosselé, puis allongé
On dévale du départ à une vitesse incroyable
Et puis on erre et on n'est personne
Dans un grand univers

On change sa sucette
Et on grimpe jusqu'à la fin

Il y a quand même des moments de joie
D'amour, de désir, et l'odeur de la viande
Du rire qui nous a fait pleurer
Parce que cette fin, la meilleure de toutes
Pourrait ressembler à une mort sans sens

Mais la vie peut être le meilleur qui soit
Oui, la vie peut être le meilleur que nous ayons

On comprend la mort en avant
Et on est si peu de temps en vie
Le chemin est parsemé de roses
Et les pieds ont marché sur des épines dès le départ
Et puis on danse la douleur avec personne
Dans un grand univers

On entend un "tut"
Et puis c'est fini

Il y a quand même des optimistes
Qui sont comme des êtres de chaleur provenant des sources glaciales
Comme des étincelles qui sont venues de l'hiver
Comme faites de doigts qui nous touchent de leur éclat
Qui pourraient nous faire danser et nous réjouir

Lorsque la lumière s'est allumée
Alors nous pouvions être
C'est nous qui avons décidé
Où la vie devait être