Текст и перевод песни Søs Fenger - Inderst Inde

Inderst Inde

Inderst inde... er vi store og små
Inderst inde... er der latter og gråd
Der sker så meget dér, som vi ikke kan forstå
Men vi finder altid svaret
Inde i os selv

Inderst inde

Jeg ved, jeg ved, jeg ved at du er der
Jeg ved, jeg ved, jeg ved at du er der
Jeg ved, jeg ved, jeg ved at du er der
Jeg ved, jeg ved, jeg ved

Vi griner og vi skåler men snart bli'r stemningen nervøs
Nogen sparker og slår en stakkel dér, som er helt chanceløs
Jeg ser at ingen ta'r sig af det... og heller ikke jeg
Rædslen er for stor og stærkt for at turde blande sig

Men inderst inde... skammer jeg mig
Inderst inde... brænder tanken mig

Jeg ved, jeg ved...

Jeg tænker på det ofte, hvis det var min egen bror
Så ville også jeg forvandles til et monster uden ord
Når jeg ser de forbrydelser, vi mennesker kan begå
De meningsløse lidelser, har jeg svært ved at forstå
Både du og jeg har været et barn, og hjælpeløs - engang
Elsket uden grænser... elsket uden tvang

Men inderst inde... er vi alle små
Inderst inde... kan en go' sjæl forgå

Au plus profond

Au plus profond... nous sommes grands et petits
Au plus profond... il y a des rires et des pleurs
Il se passe tellement de choses là-bas que nous ne pouvons pas comprendre
Mais nous trouvons toujours la réponse
En nous-mêmes

Au plus profond

Je sais, je sais, je sais que tu es là
Je sais, je sais, je sais que tu es là
Je sais, je sais, je sais que tu es là
Je sais, je sais, je sais

Nous rions et nous trinquons, mais bientôt l'atmosphère devient nerveuse
Quelqu'un donne des coups de pied et frappe un pauvre type là-bas, qui est sans défense
Je vois que personne ne s'en soucie... et moi non plus
La peur est trop grande et trop forte pour oser s'immiscer

Mais au plus profond... j'ai honte
Au plus profond... la pensée me brûle

Je sais, je sais...

J'y pense souvent, si c'était mon propre frère
Alors moi aussi, je me transformerais en monstre sans mots
Lorsque je vois les crimes que nous, les humains, pouvons commettre
Les souffrances sans sens, j'ai du mal à comprendre
Toi et moi avons tous deux été enfants, et sans défense - un jour
Aimé sans limites... aimé sans contrainte

Mais au plus profond... nous sommes tous petits
Au plus profond... une bonne âme peut mourir