Текст и перевод песни Østkyst Hustlers - Ankomst

Ankomst

Folk med slidte sko er misundelige på dem med cykel. Folk med cykel er misundelige på dem med bil. Og folk med bil er misundelige på dem med chauffør. I Danmark sidder der folk kun adskilt af en lille smule vand og skuler ondt til hinanden. Hvordan kan det være at bare fordi menneskene er lidt forskellige, så kan det altid bruges som en dårlig undskyldning for at skændes og slås? Er jyderne virkelig misundelige på københavnerne? Og tror københavnerne virkelig at jyderne er dumme? Sådanne tanker kan være farlige og værst for een selv. For at undervurdere en modstander er den største dumhed af dem alle

Randers. Vi havde nået vores mål
Endelig var vi fremme, Jazzy tog sin sål
Væk fra gaspedalen og motoren brusede af
Vi havde kørt et par hundrede km den dag
Vi havde set os omkring, en ting vi sjældent fik gjort
Vi havde prøvet at lugte hestebæ grisepis og kolort
Vi havde set en del knoldesparkere
Der gik rundt og tyggede drøv på deres braklagte marker
Som om de sætter ære i at gå og være sære
Og så spørger man sig selv om hvor fedt det kan være
Hvorfor har en bondeknold et ordentligt korpus
Hvorfor stoppede civilisationen i Bårhus
Hvorfor kan man bare tydeligt mærke man er bymand
Hvorfor er det hele bare så ufedt i Jylland
De gode arkitekter boede i hvert fald ikke her
For alle huse havde kun tre etager hver
Så hvis ikke de havde skilte kunne det let være sket
At Randers blev forbikørt fuldstændig overset
Men nu var vi i Randers og det var næsten rart
Så var jeg snart fri for at høre Bossy spille smart
Det var klart uden ham var det temmelig meget lettere
At få solgt de der åndssvage helsekosttabletter
"Hold kæft. Jeg har fandeme ikke været så langt væk
Siden en gang i 10. klasse på cykeltur til Holbæk
Gad vide hvornår fanden byggeriet gik i stå?
Skal de aldrig have en by der er til at få øje på?"
"Bossy, de huse er præcis hvad de vil have
For knolde er der heldigvis ikke så mange af
Så tre etager det er rigeligt til staldpiger og bondeknøse."
"Så har de sikkert heller ingen arbejdsløse."
"Næh, problemet er jo mere at de kloge flytter bort."
"Ja, det er da til at fatte. Det havde jeg fandeme også gjort!
Og hvis jeg bliver her for længe vil det nok resultere i
En voldsom galoperende klaustrofobi."
Og han havde ret, Randers var der ikke meget ved
Et åndeligt halvformørket gudsforladt sted
Det hele var for småt, ligesom krympet i vask
Der var gader uden hundelort og rendestenssnask
Ca. fire meter brede, ikke gearet til trafik
Om vi var glade da vi genkendte en Nettobutik
Der var folk der gik på arbejde folk der købte ind
Der var alt hvad der skulle være det var bare meget mindre
Bossy han kunne ikke helt forstå
Hvordan folk kunne gå rundt og være så kiksede at se på
"De ligner deres dyr." Det var Jazzys kommentar
Og de havde i hvert aldrig før set en Jaguar
For hvor end vi kørte hen skulle folk stå og glo
Og vi fik næsten helt medlidenhed med aberne i zoo
Bossy sagde: "Din fætter er da lidt af en snegl
Hvis han bor sådan et sted uden at synes det er en fejl."
"Næh, egentlig hverken eller for han har hvad han vil have
Men apropos min fætter sætter jeg dig snart af
For jeg sagde jeg nok ville være der ved ottetiden."
Jeg fandt et godt sted at holde ind til siden
Jeg sagde: "Jazzy gamle svinger, jeg ringer lige til dig
Når jeg en gang er kommet hjem og inviterer dig på middag."
"Det er da mig der skal give fordi du gav jo i dag."
Så vinkede vi til hænderne var ved at falde af
Og jeg tænkte da jeg så ham blive mindre i mit bakspejl
At det var da en stor fejl med sådan en gang ordgejl
Jeg skulle for fanden ikke have været så flink ved manden
Når vi begge næsten ikke kunne tåle synet af hinanden
Men det var nok det med at man altid skal være venner
Når man siger farvel fordi hvis man nu aldrig ses igen og
Så var sur sidst man sås så var det trist forstås
Men lige her da var det sgu' det værste vås
For det var faktisk min plan at vi ikke skulle ses igen
Og jeg kunne aldrig finde på at kalde Bossy for min ven

Arrivée

Les gens aux chaussures usées envient ceux qui ont un vélo. Les gens à vélo envient ceux qui ont une voiture. Et les gens en voiture envient ceux qui ont un chauffeur. Au Danemark, des gens séparés par un peu d'eau se regardent en chiens de faïence. Comment se fait-il que, simplement parce que les gens sont un peu différents, cela puisse toujours servir de mauvaise excuse pour se disputer et se battre ? Les Jutlandais sont-ils vraiment jaloux des Copenhaguois ? Et les Copenhaguois pensent-ils vraiment que les Jutlandais sont stupides ? De telles pensées peuvent être dangereuses et néfastes pour soi-même. Sous-estimer un adversaire est la plus grande stupidité de toutes.

Randers. On avait atteint notre objectif,
On était enfin arrivés, Jazzy a relâché la pédale,
Loin de l'accélérateur, le moteur s'est tu,
On avait roulé quelques centaines de kilomètres ce jour-là.
On avait regardé autour de nous, une chose qu'on faisait rarement,
On avait respiré l'odeur du fumier de cheval, de la pisse de porc et du lisier,
On avait croisé des ploucs,
Qui erraient en mâchant leurs ruminations dans leurs champs en friche,
Comme s'ils étaient fiers de se promener bizarrement,
Et on se demandait à quel point ça pouvait être cool.
Pourquoi un plouc a-t-il un corps aussi costaud ?
Pourquoi la civilisation s'est-elle arrêtée à Aarhus ?
Pourquoi sent-on si clairement qu'on est un citadin ?
Pourquoi tout est-il si merdique au Jutland ?
Les bons architectes n'ont certainement pas vécu ici,
Car toutes les maisons n'avaient que trois étages chacune.
Alors, s'il n'y avait pas de panneaux, cela aurait pu facilement arriver
Que Randers soit complètement ignorée,
Mais maintenant on était à Randers et c'était presque agréable,
J'étais presque débarrassé de Bossy qui jouait les malins.
C'était clair, sans lui, c'était tellement plus facile
De vendre ces foutues pilules de santé bidon.
"La ferme. J'ai pas été aussi loin
Depuis une balade à vélo à Holbæk en 10ème année.
Je me demande quand est-ce que cette construction s'est arrêtée ?
Ils auront jamais une ville digne de ce nom ?"
"Bossy, ces maisons sont exactement ce qu'ils veulent,
Heureusement, il n'y a pas beaucoup de ploucs,
Alors trois étages, c'est largement suffisant pour les filles d'écurie et les paysans."
"Alors ils n'ont sûrement aucun chômeur non plus."
"Non, le problème, c'est plutôt que les gens intelligents partent."
"Ouais, ça se comprend. J'aurais fait pareil moi aussi !
Et si je reste ici trop longtemps, ça va finir en
Une violente crise de claustrophobie galopante."
Et il avait raison, Randers n'avait pas grand-chose pour elle,
Un endroit spirituellement sombre et oublié de Dieu,
Tout était trop petit, comme rétréci au lavage,
Il y avait des rues sans crottes de chien ni détritus de caniveau,
Environ quatre mètres de large, pas adaptées à la circulation.
Si on était contents quand on reconnaissait un Netto,
Il y avait des gens qui allaient travailler, des gens qui faisaient leurs courses,
Il y avait tout ce qu'il fallait, mais en beaucoup plus petit.
Bossy n'arrivait pas à comprendre
Comment les gens pouvaient se promener avec un air aussi ridicule.
"Ils ressemblent à leurs animaux." C'était le commentaire de Jazzy.
Et ils n'avaient jamais vu de Jaguar auparavant,
Parce que partout où on allait, les gens nous regardaient,
Et on avait presque pitié des singes au zoo.
Bossy a dit : "Ton cousin est un sacré escargot
S'il vit dans un endroit pareil sans trouver ça nul."
"Non, en fait ni l'un ni l'autre, il a ce qu'il veut.
Mais en parlant de mon cousin, je te dépose bientôt,
Parce que j'ai dit que je serais là vers huit heures."
J'ai trouvé un bon endroit pour me garer sur le côté.
J'ai dit : "Jazzy, mon vieux, je t'appelle
Quand je serai rentré pour t'inviter à dîner."
"C'est moi qui régale, vu que tu as payé aujourd'hui."
On s'est salués de la main jusqu'à ce qu'elles nous fassent mal,
Et en le voyant rapetir dans mon rétroviseur, j'ai pensé
Que c'était une grosse erreur ce lapsus,
J'aurais pas dû être aussi sympa avec ce type,
Alors qu'on pouvait à peine se supporter.
Mais c'est comme ça, il faut toujours rester amis
Quand on se dit au revoir, parce que si on ne se revoit jamais
Et qu'on était fâché la dernière fois qu'on s'est vu, c'est triste tu vois.
Mais là, tout de suite, c'était des conneries,
Parce que mon plan, c'était justement qu'on ne se revoie plus jamais,
Et je n'aurais jamais pu appeler Bossy mon ami.