Текст песни Manden på risten - Carl Alstrup

Her står jeg hver aften på "risten",
Mens jeg kigger på Vesterbro.
Jeg nyder det flammende neonlys,
Uden ophold fra seks til to.
Jeg har det omtrent som de rige,
Jeg er hver nat på "restaurant".
Man godt på en måde kan sige,
At jeg br såd'n en slags "gourmand".
Jeg har med de ædlere dele
Ej vrøvl som en anden grosser' .
Min mave kan tåle det hele
Og lidt til og meget mer' .
Jeg napper "fasanen" i flugten
Efter "bøffen", min yndlingsret,
Jeg får aldrig andet end lugten,
Men af den kan man godt bli' mæt.
Mens de derinde nedsvælger bourgogne og bordeaux,
Blir jeg beruset af duften fra Vesterbro.

Jeg skal ikke stille i smoking
Så jeg ka' vær' lige glad
Jeg har aldrig balade med tjeneren
Hvergang jeg har bestilt lidt mad
For mig er der ingen der bukker
Drikkepengene sparer jeg
Om osse derinde de lukker
Ja så rager det ikke mig
Jeg har ingen små kontroverser
Om elskov, for jeg vil ha fred
Jeg slæber ej damer i Nertzer
Og hermelinspelse med
En schlager jeg hører på risten
Der er piger i Singapore
Jeg kender dog ej komponisten
Det kan han vær' lyk'lig for

Men når så Schubert sig lister i øret kan i tro

Så vågner Jensen på risten på vesterbro.

I går fik vi lam i asparges
Om det smagte det ikke ordet
Et eventyr var osse ribbenstegen
Indirekte fra varme bordet
Det ville ha glædet johansen
I november han skred gedult
Han misted en dag lugtesansen
Og så ebbed han ud af sult,
Jeg sad ved hans leje på selve
Den aften da feberen kom
Skønt han havde 47.11
Så lå han og talte om
De dejlige nætter på risten,
Nå men sådan er livets gang
En skønne dag udløber fristen
Og man synger sin sidste sang
Nu gad jeg vide om risten ved himmeriges kro
Kan være bedre end risten på vesterbro.