Lyrics Intet Holder Som En Hobby - Marvelous Mosell
Det var et nederlag jeg blev ked af
Da jeg så min udkårne her forleden dag
Det var åbenbart ikke mig hun havde et crush på
Hun ku' li' en anden, det var måden han var boss på
Jeg havde ellers været så sød fra starten
Ødelagt tog jeg ud i ødemarken
Mellem tornebuske gik jeg og hang
Ville jage yakokser med boomerang
Men de var for voldelige, så jeg tog en slapper
Sad og spekulerede, fiskede krabber
Tænkte: Hvorfor gå og græde over piger?
Nu har jeg meget mere tid til mine hobbyer!
Dette hér er mit råd
Få en hobby der er fed!
Få en hobby nu
Og bliv ved og ved!
Kom hjem, vendte kommode-
Skuffen på hovedet, ud væltede alt det gode
Mønter, batches, viskelædere
Flaskeetiketter, så bli'r det ikke bedre
Man kan samle på det meste og sætte det i mapper
Og vise dem frem så gæsterne klapper
Man kan hygge let med et byggesæt
Modeljernbane, fly eller raket
Det' godt at ha' en hobby og det ska' lige siges
At det også ka' gå hen og gi' en del prestige
Se på mig, engang var jeg en wack nerd
Nu' jeg Mike Tyson indenfor patchwork
Mine hobbies fylder både dag og aften
Der er flere som mig, jeg ikk' den eneste af slagsen
Verden kan være kold og fæl
En hobby er balsam for krop og sjæl
Jeg hørte engang en historie om en gut
Der af en eller anden grund var ved at blive nedbrudt
At sniffe lim var hans eneste glæde
Nu bruger han den til collager i stedet
Jeg hørte om en dame der havde for vane
At sige til sin mand at hun lige sku' ned og træne
Men tog med andre mænd hen på vandrerhjem
Den dårlige samvittighed var for slem
Så hun stoppede med at gøre det og fandt i stedet meningen
Med fritid i Kinderæg Foreningen
Wauw! det må man sige
Intet holder som en hobby
Attention! Feel free to leave feedback.