Baglæns Optimist - SebastiAn translation in German

Baglæns Optimist

Livet forstår man baglæns
Og man er så længe død
Vejen først bulet, så aflang
Man rutsjer fra start med den vældigste fart
Og så går man omkring og er ingen
I et stort univers

Man skifter sin sut
Og klatrer til slut

Alligevel er her også glade
Af kærlighed, lyst, og duften af kød
Af latter der fik én at græde
Fordi denne ende, den bedste af få
Ku' se ud som en død uden mening

Men livet ka' være det bedste der er
Ja, livet ka' være det bedste vi har

Døden forstår man forlæns
Og man er så kort i live
Vejen er strøet med roser
Og fødder har trådt torne fra start
Og så danser man smerten med ingen
I et stort univers

Man hører et trut
Og så er det slut

Alligevel er her optimister
Som væres af varme fra kildernes slud
Som gnister der kom fra i vinteren
Som lavet af fingre os kort med sin glød
Som ku få os at danse og glædes

Da lyset blev tændt
Så kunne vi være
Det var os der bestemt'
Hvor'n livet sku' være

Rückwärtsgewandter Optimist

Das Leben versteht man rückwärts
Und man ist so lange tot
Der Weg zuerst holprig, dann länglich
Man rutscht vom Start mit der größten Geschwindigkeit
Und dann geht man herum und ist niemand
In einem großen Universum

Man wechselt seinen Schnuller
Und klettert zum Schluss

Trotzdem gibt es hier auch Glückliche
Von Liebe, Lust und dem Duft von Fleisch
Von Lachen, das einen zum Weinen brachte
Weil dieses Ende, das beste von wenigen
Wie ein Tod ohne Sinn aussehen könnte

Aber das Leben kann das Beste sein, was es gibt
Ja, das Leben kann das Beste sein, was wir haben

Den Tod versteht man vorwärts
Und man ist so kurz am Leben
Der Weg ist mit Rosen bestreut
Und Füße haben von Anfang an Dornen getreten
Und dann tanzt man den Schmerz mit niemandem
In einem großen Universum

Man hört ein Tuten
Und dann ist es vorbei

Trotzdem gibt es hier Optimisten
Die von der Wärme aus dem Geplätscher der Quellen genährt werden
Wie Funken, die im Winter entstanden
Wie von Fingern gemacht, kurz mit ihrem Schein
Die uns zum Tanzen und Freuen bringen könnten

Als das Licht anging
Da konnten wir sein
Wir waren es, die bestimmten
Wie das Leben sein sollte