Lyrics Farvel Josephine - SebastiAn

Farvel Josephine, jeg er på min vej
Med himmelen op over, den græder for dig
Og blomster der blomstrer - så skønne i maj
Og intet var intet og alting var dig
Så'n er josephine, så'n er aldrig før

Du spørger, Josephine, hvor dage bliver af
I mellem vi mødes og inden vi dør
De er vore minder, de er hvem vi er
Når det som vi ville og gjorde er gjort
Når glasset er bundet og tiden er kort
Det favntag som engang var ømt bliver så hårdt
Som ville det skrige går aldrig mer' bort

Farvel josephine, for evigt måske
Vi famler i blinde, hvem kan mere se
En hvisken til afsked, hvem ved, ja, hvem ved
Når alt bliver til intet, og kysset var det.

Farvel josephine, jeg er på min vej
Men himmelen der falder og brænder for dig
Jasmin Josephine, du skønneste mig
Og intet var intet og alting var dig