Toreador

jeg knuger pistolen der stadigvæk er varm
med aftryk af din kind
nu trumfer månen kastanjens lys
og lukker dit ansigt ind
vi har skudt på hinanden hele dagen
men nu er det sent
og de tripper utålmodigt i entréen
som om det var Kaj Munk de skulle hente
toreador

jeg forsvor jeg skulle ta' dig som gidsel i et rim
i løsrevne dele
men løgnagtig er min gebét
og du er det hele
hvor meget mon du mister
mens du sover og blir' stor
af din svovlskært oplyst
sommeraftenhimmelkulør
toreador

toreador
sænk dit sværd og hvil dig
toreador
man drømmer sig stærkest alene
så sænk dit sværd og sov
toreador

så sænk dit sværd og sov
en etnisk udrenset pokémon
står på spring med tidevand og båd
sejl med ham i leg over løn

fluen summer i sin ærtebælg
hvor du har lokket den ind
vi drak blod af Drageblad
fra ryggen på din hånd
men nu kalder kannibalerne i Narcissos ' bazar
jeg lover det er spejlet jeg sminker
ikke din far
toreador