Текст песни
Sorte
Halifax
maskiner
hoppede
over
klitterne
ved
Søndervig
Som
paukeslag
fra
BBC
som
trækfugle
der
jog
forbi
Lavt
ind
over
Jylland,
med
kursen
sønden
om
Hobro
Og
snart
stod
faldskærme
som
hvide
blomster
mod
den
natblå
ro
I
køkkenet
på
kroen
gik
alt
sin
vante
gang
Gudrun
bagte
æggekage
mens
hun
stod
og
sang
Men
fra
den
12.
marts
i
43
var
der
ikke
mere
ro
På
Hvidsten
Kro
For
da
kom
Doktor
Thorup
og
en
fremmed
ind
i
kroens
skænkestue
Og
sagde
"Marius
Field
hvis
du
vil,
er
du
ham
vi
skal
bruge
Der
er
containere
med
våben,
på
markene
ved
Alstrup
Gård
Og
de
skal
bringes
ind
til
Randers
før
tyskerne
fornemmer
hvad
der
foregår"
"Jeg
skal
lige
spørge
Gudrun"
var
hvad
Marius
fik
sagt
Så
var
Hvidstengruppen
dannet
og
London
fik
kontakt
Og
det
gik
godt
et
år
og
så
tog
sorgen
varigt
bo
På
Hvidsten
Kro
Snart
så
var
de
fjorten,
og
i
familien
Field
tog
alle
fat
Og
var
der
hilsen
til
Elias
over
BBC
så
var
der
bid
i
nat
I
1943
var
danskerne
begyndt
at
vågne
op
Sabotører
sku
bevæbnes
og
det
var
Hvidstengruppens
job
De
lyste
op
mod
himlen
tre
hvide
og
en
rød,
En
enkelt
uopmærksomhed
ku
være
den
visse
død
Og
efter
nattens
arbejde
var
der
en
mellemmad
eller
to
På
Hvidsten
Kro
Store
sorte
fugle
over
Jylland
sønden
om
Hobro
Faldskærme
på
himlen,
hvide
blomster
mod
den
natblå
ro
Der
lå
tyskere
i
Randers,
der
lå
tyskere
ved
Mariager
Fjord
De
vidste
der
var
noget
galt
men
tørvegrave
sletter
alle
spor
De
nåede
ud
til
kroen
og
flyene
var
væk
På
loftet
lå
en
faldskærmsmand
og
rystede
af
skræk
Han
knugede
sin
giftampul
og
klyngede
sig
til
en
spinkel
tro
På
Hvidsten
Kro
Faldskærmsmanden
han
var
frivillig
han
var
lydløs
han
var
rå
Han
kunne
springe
broer
så
da
Wermachts
togtransporter
gik
i
stå
Men
han
blev
taget
af
Gestapo
hos
en
kvinde
som
han
faldt
for
og
fik
lov
Men
giftampullen
fik
han
ikke,
for
de
tog
ham
mens
han
sov
SS
sorte
bødler
satte
tomme
skruer
på
Og
Marius
var
røbet
før
testiklerne
blev
blå
Ja
klokken
var
slået
da
Bornholmeren
slog
to
På
Hvidsten
Kro
En
morgen
midt
i
marts
blev
kroen
forvandlet
til
et
håb
Der
var
støvletramp
i
gården,
motorstøj
og
tysk
kommandoråb
Gudrun
stod
i
køkkenet
det
bankede
på
den
lave
dør
"Heil
Hitler!
Hände
Hoch!"
og
Gudrun
hviskede
"åh
gud
nej
og
nu
det
lige
før"
Men
Marius
han
gryntede
den
gamle
fatalist
"Det
går
jo
og
Gudrun
lad
nu
være
at
være
så
trist"
Men
hun
gøs
for
der
var
en
hæslig
lyd
af
en
stikker
der
lo
Over
Hvidsten
Kro
Så
førtes
alle
fjorten
ind
til
Århus
og
så
til
Horserød
Og
Niels
Field
sagde
til
sin
far
"Jeg
tror
det
bliver
vores
død"
Hvidstengruppen
sad
som
gidsler
i
en
gammel
rød
barak
For
nazisterne
sku
ha
nogen
at
skyde
for
at
holde
folk
i
skak
For
der
var
hus
i
København
der
blev
krigsretten
sat
Og
otte
af
dem
dømtes
til
dø
den
næste
nat
Men
man
hørte
ingen
gråd
nej
de
tog
det
med
en
iskold
ro
Dem
fra
Hvidsten
Kro
Og
da
Marius
forlod
sin
celle
favnede
han
en
tysk
soldat
Og
tilgav
ham
og
sagde
"du
skal
vide
at
Det
er
ikke
jer
almindelige
tyskere
som
vi
har
kæmpet
mod
Næh
det
det
onde
der
har
magten
over
jeg
og
os"
og
tyskeren
forstod
I
Røvangen
til
sidst
hvor
de
tavse
pæle
står
De
otte
af
dem
sang
altid
"Frejdig
når
du
går"
Solen
steg
og
ordren
lød
og
så
faldt
de
to
og
to
Dem
fra
Hvidsten
Kro
I
sommeren
45
kom
de
atter
hjem
og
fik
den
sidste
ro
I
en
fællesgrav
ved
landevejen
hundrede
nord
for
kroen
Og
kører
du
forbi
en
dag
så
tøv
en
kende
før
du
videre
tager
For
det
er
ikke
længe
siden
og
de
gav
det
dyrebareste
vi
har
Dengang
jeg
var
lille
var
jeg
der
med
min
far
Og
der
stod
Gudrun
stadigvæk
og
gjorde
æggekagen
klar
Sådan
en
vinteraften
i
den
dybe
stille
natblå
ro
På
Hvidsten
Kro
Musikalsk...
til
slut...
Внимание! Не стесняйтесь оставлять отзывы.