Læn Dem Ud

Der stod jeg i toget og tænkte
Hvad er det her for noget rod?
Hvad skal vi med den danske ubeslutsomhed
Og nogen burde gøre noget
Læn Dem
Læn Dem endelig ud
Læn Dem
Læn Dem endelig ud
Og lige der imellem Jylland og Fyn
Og meget langt hjemmefra
Kunne jeg pludselig høre en utydelig indre
Højtalerstemme som sagde:
Læn Dem
Læn Dem endelig ud
Læn Dem, hæng Dem
Smid Dem endelig ud
Og læn Dem ud
Og læn Dem ud
Og læn Dem ud
Og læn Dem ud over
Reglerne, systemerne, principperne
Og smid Dem endelig ud
Udenfor det hele kunne jeg se mit liv
Drøne alt for hurtigt af sted
Der er en nydelig have og en pæn facade
Og en gabende kedsomhed
Læn Dem
Læn Dem endelig ud
Læn Dem, hæng Dem
Smid Dem endelig ud
På vej ud af vinduet tænkte jeg
At det ligeså godt kunne være mig
Som sad der med kaffen, mens et tog strøg forbi
Og nogen råbte og skreg:
Læn Dem
Læn Dem endelig ud
Læn Dem, hæng Dem
Smid Dem endelig ud
Og læn Dem ud
Og læn Dem ud
Og læn Dem ud
Og læn Dem udover
Kaffebordet, søndagshyggen
Og læn Dem endelig ud
Læn Dem
Læn Dem endelig ud
Læn Dem, hæng Dem endelig ud
Læn Dem
Læn Dem endelig ud
Læn Dem, hæng Dem
Smid Dem endelig ud
Læn Dem ud