Текст песни Lever Nok Endnu En Dag - Anne Linnet

Jeg går igennem tiden.
Jeg går igennem livet.
Og jeg er ikke andet
End en krop og en sjæl.
Kroppen sælger jeg for højeste bud.
Men sjælen er min egen,
Og jeg lever nok endnu en dag.

Det' egentligt underligt
Næsten altid at være fremmed.
Næsten ligegyldigt hvor jeg er,
Har jeg brug for en facade.
Jeg har en helt skudsikker maske,
En uigennemtrængelig facade,
Det' den sexy-frække glade
Så jeg lever nok endnu en dag

Men tiden ruller ikke sporløst hen over nogen.
Og bruger man en maske det meste af sin tid,
Så går man helt hen, og glemmer,
Hvornår man har den på, eller af.

Spejlet på væggen, det blir' min fjende.
Det tvinger mig dagligt til at se, at hver
Evig eneste dag, sætter sine spor,
På i mit ansigt og på min krop.

Lille spejl på væggen der,
Hvem er smukkest lige her og nu,
Ja, jeg ved godt, jeg kommer nærmere,
Den dag det hele falmer.
Men der' én ting, jeg vil be' dig at si',
Forbliver pigen inden i den samme,
Og lever hun endnu en dag.

Ja jeg ved godt, du siger til,
Når mit forfald for alvor begynder.
Det mareridt, der aldrig ender,
Men blir' værre og værre og skruer sig op,
Og jeg råber, og jeg skriger "stop",
Men det stopper ikke før jeg dør.

Jeg går igennem tiden.
Jeg går igennem livet.
Og jeg er ikke andet
End en krop og en sjæl.
Kroppen sælger jeg for højeste bud.
Men sjælen er min egen,
Og jeg lever nok endnu en dag.