Текст песни Alene - Kaliber

Alting ligner sig selv men, ingen ting er som før
Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger
Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør
Når det indhenter mig, indhenter mig

Tiden går
Han prøver og følge med den for de siger den læger alle sår
De forsvinder udad til men uanset hvad klokken slår
Mangler han at samle tusind potteskår
Dybt ind ved ikke helt hvor
Men han leder ikke, livet går videre han må være hård
Det nytter ikke at fælde en tår
Nytter ikke at snak, han kan ikke forklare hvad han ikke selv forstår
Smiler når de spørger, siger det okay
Siger det samme til sig selv, og passer på med
Og vise den svaghed, der bagved hans maske
Nægter at lade det knække ham, no way
Men han er helt alene i sin lejlighed
Og gardinerne de er alle sammen rullet ned
Skammer sig over den mand han er blevet
Løber men kommer ingen vegne selvom

Alting ligner sig selv men, ingen ting er som før
Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger
Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør
Når det indhenter mig, indhenter mig
Alene

Uret tikker, tik tok tik
Prøver ikke at vække opsigt
Flyver på autopilot
Styrtdykker helt alene i sit cockpit
På gaden ser han fjender, konstant omkring sig
Står i en kø og føler dem omringe sig
Alt ligner sig selv men alligevel
Står han i hjørnet så ingen kan komme bagfra
Skubber folk fra sig, jo mere de presser på ham
Tager ikke telefonen, svarer ikke længere nogen, søvnløs natten lang
Og han er helt alene i sin lejlighed
Bliver hjemme fra job uden og give besked
Tiden flyver, minderne de følger med
Løber men kommer ingen vegne selvom

Alting ligner sig selv men, ingen ting er som før
Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger
Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør
Når det indhenter mig, indhenter mig
Alene

Han rakte hånden ud i mørket, men ingen så den
Råbte sine lunger ud, men ingen hørte hans stemme
Han genoplever den samme scene igen og igen
Konstant på flugt men ved ikke hvor det fører hen
Han ligner selv selv men, han er ikke som før
Han gemmer det dybt inde, et sted som ingen kan røre
Frygter hvad det vil føre til, hvis han åbner den dør
I den kolde vinterregn
Løber men kommer ingen vegn

Alting ligner sig selv men, ingen ting er som før
Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger
Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør
Når det indhenter mig, indhenter mig
Alene