Текст песни Sangen Om Vandhjulet - SebastiAn

Om de store her på jorden
Melder helte sammen alle,
Stiger de til vejrs som stjerner
Som stjerner må de falde.
Nyttig viden trøster, men desværre
De som skaffer brød til de herrer,
Finder al opbyggelse lidt villet,
Op og nedgang, hvem betaler gildet?

Sandt nok drejer hjulet hele tiden,
Det som er øverst nu, det falder ned,
Men er det en trøst for vandet som skal drive,
Hjulet rundt i evighed?

Og vi havde mange herrer,
Vi havde svin og vilde katte,
Vi havde høger og hyæner,
Fik det aldrig bedre af det,
Og var de ikke alle lige slemme?
Pæne støvler, sparker ligesom grimme,
Vi fik spark, som løn for vores springen,
Derfor vil vi ikke andre herre,
Vi vil ingen!

Sandt nok drejer hjulet hele tiden,
Det som er øverst nu, det falder ned,
Men er det en trøst for vandet som skal drive,
Hjulet rundt i evighed?

Og de kæmper vildt om byttet,
De slår blodigt ned for fode,
De kalder andre pengesyge,
Mens de selv er ej gode,
Og de snyder hinanden og konkurrerer
Og fortærer, men når vi bestemmer,
Vi vil ikke føde på dem læng're,
Står de pludselig last og brast, som gamle
Venner.
For så standser hjulet, tiden skifter
Og det er slut med både tvang og trøst,
Vandet frigør sine kræfter,
Følger ...