Текст и перевод песни Stig Møller - Desertøren

Desertøren

Til dem Hr. Præsident
Jeg disse ord vil skrive
Måske er de naive
Men læs i alle fald
Igår fik jeg et brev med ordre til at stille
Men da jeg ikke ville jeg disse linjer skrev
Jeg tænke ved mig selv det er jeg ikke nød til
For jeg blev ikke født til at slå mennesker ihjel
Så blive nu ikke vred, jeg har da lov at mene
At krige er gemene, at verden vil ha fred
Det over min forstand at lande skal gøres øde
At mennesker skal forbløde, og slås til sidste mand
At der endnu er nogen, der har så lidt af krig forstået
Trods kvinders sorg og barnegråd
At de bevarer ro'n.
Bag fangelejrens hegn
Er mænd med sjæl besløvet,
Hvis bedste år er røvet,
Hvis kære lider savn.
I morgen før det gryr,
Forlader jeg mit barndomshjem,
Hr. præsident, og det er Dem
Og Deres krig, jeg skyr
Mit ønske det er blot,
At jeg må gå i verden
Og prøve på at lære den,
At vi ku' ha' det godt.
Lad os brug' det liv, vi har,
Til at kæmpe mod den nød,
Der gør, at bro'r vil slås med broder,
Gør men'sket til barbar.
Hr. præsident, farvel,
Hvis De vil kræve heltemod,
Hvis der skal ofres helteblod,
Så må De gør' det selv.
En desertør, javel,
Men jeg er ikke bange,
Og før jeg la'r mig fange,
Må De slå mig ihjel.

The Deserter

To you Mr. President
I write these words
Sometimes they’re naive
But read them anyway
Yesterday I received a letter with orders to report
But since I refused, I write these lines
I think to myself, I don’t have to do that
Because I was not born to kill people
So don’t be angry, I have the right to think
That war is evil, that the world wants peace
That it’s beyond my understanding that countries must be made desolate
That people should bleed to death and fight to the last man
That there are still some today who understand so little about war
Despite the sorrow of women and the cries of children
That they can keep their peace of mind
Inside the fences of prison camps
Are men with clouded souls
Whose best years have been taken
Whose loved ones suffer in deprivation
Tomorrow before daybreak
I leave my childhood home
Mr. President, it is you
And your war, that I shun
My wish is only
That I may travel the world
And try to learn it
That we could get along well
Let us use the life we have
To fight against the poverty
Which causes brother to fight brother
Which makes people barbarians
Mr. President, farewell
If you want to demand heroism
If heroic blood must be shed
Then you must do it yourself
A deserter, yes
But I’m not afraid
And before I let myself be captured
You must kill me