Текст песни Desertøren - Stig Møller

Til dem Hr. Præsident
Jeg disse ord vil skrive
Måske er de naive
Men læs i alle fald
Igår fik jeg et brev med ordre til at stille
Men da jeg ikke ville jeg disse linjer skrev
Jeg tænke ved mig selv det er jeg ikke nød til
For jeg blev ikke født til at slå mennesker ihjel
Så blive nu ikke vred, jeg har da lov at mene
At krige er gemene, at verden vil ha fred
Det over min forstand at lande skal gøres øde
At mennesker skal forbløde, og slås til sidste mand
At der endnu er nogen, der har så lidt af krig forstået
Trods kvinders sorg og barnegråd
At de bevarer ro'n.
Bag fangelejrens hegn
Er mænd med sjæl besløvet,
Hvis bedste år er røvet,
Hvis kære lider savn.
I morgen før det gryr,
Forlader jeg mit barndomshjem,
Hr. præsident, og det er Dem
Og Deres krig, jeg skyr
Mit ønske det er blot,
At jeg må gå i verden
Og prøve på at lære den,
At vi ku' ha' det godt.
Lad os brug' det liv, vi har,
Til at kæmpe mod den nød,
Der gør, at bro'r vil slås med broder,
Gør men'sket til barbar.
Hr. præsident, farvel,
Hvis De vil kræve heltemod,
Hvis der skal ofres helteblod,
Så må De gør' det selv.
En desertør, javel,
Men jeg er ikke bange,
Og før jeg la'r mig fange,
Må De slå mig ihjel.