Текст песни Jens Vejmand - Allan Olsen

Hvem sider der bag skærmen
Med klude om sin hånd
Og om sin sko et bånd
Det er såmænd Jens Vejmand
Der er sin sure nød
Med hamren må forvandle de hårde sten til brød

Og vågner du en morgen
Og høre hamren klinge
Påny, påny, påny
Det er såmænd jens vejmand
På sine gamle ben
Der hugger vilde gnister
Af de morgen våde sten

Og ager du til staden
Bag bondens fede spand
Og møder du en olding
Hvis øje står i vand
Det er såmænd jens vejmand
Med haml om ben og knæ
Der næppe ved at finde
Mod frosten mer et læ

Og vender du tilbage
I byger og i blæst
Mens aftens stjernen skælver
I kulde i sydvest
Og klinger hamre slaget
Bag vognen ganske nær
Det er såmænd jens vejmand
Som endnu sidder der

Så jævned han for andre
Den vanskelige vej
Men da det led mod julen
Da sagde armen nej
Det var såmænd jens vejmand
Han tabte hamren bræt
De bar ham over heden
En kold decembernat

Der står på kirkegården
Et gammelt frønnet bræt
Der hælder slemt til siden
Og malingen er slet
Det er såmænd jens vejmand
Hans liv var fuld af sten
Men på hans grav i døden
Man gav ham aldrig en