Текст песни 28/46 - Ukendt Kunstner

Van gogh ku' ik' ha' malet mit vue
Fra altanen ud over min by
Folk sir' til mig jeg er syg for tiden
Men jeg føler mig på toppen, som øjet på pyramiden
Jeg ruller ind til siden
Hun spørg'mig er der plads
Jeg sir' masser plads
Hun ler som var jeg lattergas
Hendes snakken gir'mig masser stress
Men snart ligger hun lige, som et vatterpas
Lyserøde skyer fra min søde blunt
Beskidte ord fra hendes røde mund
Krokodille-tåre fra hendes blå øjne
Hvis det stod til mig, ja, så lå vi nøgne
På toppen der hvor sneen daler
Ingen smalle steder, nej, der' ingen kvaler
Hun spørg'hvor jeg vil hen, i så sen en alder
For hun vil gern' i byen, hun sir' sneen kalder
Hun vil gern' i byen eller, ha' de nye stiletter
Eller sygebiletter, til et fly der letter
Hun ved godt jeg har mang' peng'
Så, hun slænger sig i slang'skind
Det'da lettere bizart, at jeg kennder hend's far
Men ingen anelse har om hvor jeg kender hend' fra
Jeg tænder cigaren, hun sir'hun har venner i baren
De knokler sikkert rigtig hårdt for de penge de har