Текст песни Lokomotivation - C.V. Jørgensen

Jeg venter under uret på ubestemt tid
Med hatten fuld af ubegrænset selvtillid
Det hjælper mig nu stort for såvidt jeg har hørt
Er det tog vi sku' nå ved at være kørt
Jeg prøver i panik at sætte tiden i stå
Som en cadeau til den jeg elsker & venter på
Men ligemeget hvor jeg vender mig hen
Er hun ikke til at se for andre ventende mænd
Tiden falder lang
Når man blot er tilstede
Som tilskuer til de andres gensynsglæde
Uden engagement
Jeg mærker hendes nærhed i en evig strøm
Af mennesker der hvirvles forbi som i en drøm
Hun hærger i mit hoved som et lokomotiv
Fra dengang tid var andet end blot tidsfordriv