Текст песни Svigt - Søren Huss

Du glider langsomt gennem tagrør og siv
Du stager dig roligt frem
Et ensomt og uoverskueligt liv
Nær ved breden af et hjem

Du kræver kun lidt eller meget minde
Af hvad der ligger imellem
Daggryets ukuelige håb om at lindre
Og tusmørkets rekviem

Du mærker kun pladsen bag himlens blå
Du taler kun med døde
Selv natten engang så fristende rå
Ligger uberørt og ød

Uden udsynets spejl på den indsigt
Der er forundt den slagne mand
Stirrer dit eroderede, askegrå ansigt
Ubrudt ind mod land

Du må set det
Se det leve i to øjnes blå
Så langt må du nå
Først krybe, så gå

Du må set det
Se det leve i to øjnes blå
Så langt må du nå
Først krybe, så gå

Men du ænser kun svagt den lyse stemmer
Der råber fra bådens bund
"Hvem ser du efter? Hvornår er vi fremme?"
Kigger ned og støder på grund

Du må set det
Se det leve i to øjnes blå
Så langt må du nå
Først krybe, så gå

Du må set det
Se det leve i to øjnes blå
Så langt må du nå
Først krybe, så gå

Først krybe, så gå...

Du må set det
Se det leve i to øjnes blå
Så langt må du nå
Først krybe, så gå