Wafande - Lillesøster текст песни

Текст песни Lillesøster - Wafande

Mennesker har så meget som vi ved, de ved

At de må hvile på en mangelt ubeskedenhed.

Hvor ofte har de ikke forstået noget med sikkerhed, der var forkert da vi kiggede fra en anden led?

Så hvorfor sku' det nu være dig, der virkelig har ret?

Bare fordi, du føler dig som om du har tabt.

Folk der aldrig lider nederlag de bliver forhadt.

En skønne nat står man og takker for man blev forladt.

Så uanset hvordan det er, de går og skaber sig.

Den fantasi, at det er fedt jo mere man taber sig, der må man tro på sin egen tro alligevel.

Hvor de kan se, det sprøde er når man kan lide sig selv.

Og jeg kan tro, og jeg kan mærke, men jeg kan aldrig vide, meget mere, end vi er her på noget lånetid, og der er folk, der tror, de ved, hvem vi har lånt den af, kortslutter den dag, vi futter lunten af.

Jeg spørger dig nu:

Hvem ved, hvad vi skal herhenne?

Hvem ved, hvem der også er dømt?

Hvem ved, hvad der' meningen?

Er jeg langt ude, eller er jeg kommet hjem?

Bægret det er fyldt

Det løber over

Det løber over nu

Det løber over

Bægret det er fyldt

Det løber over

Engang børsted' vi tænder med en særlig gren

Og dengang, der var skoven fuld af medicin

Og nu skal vi så meget smøres ind i kemisk creme

Og alt der ikke har noget patent er alternativt som fa'n

Klart runeristning slår ikke kuglepen,

Men de stoffer, vi tog, dengang vi var hulemænd.

De kunne i hvert fald noget andet end tobak og sprut.

Det der var smart bliver standard og gammelt bliver forbudt.

Men må glemme lidt af det, som man har lært, hvis man vil prøve at lære lidt af det, som man har glemt.

Måske det viser sig, det ik' alligevel er så svært, og stop' med at stole blindt på alt, man har bestemt, og man skulle tro, det vil gøre tingene vansk'ligere, hvis man mister den der tro på sin' sandheder, men måske er det som at tage en tung skoletaske af den første sommerdag og sige, at man aldrig kommer tilbage.